Med udmeldingen om den største rentestigning i 11 år - og flere på vej - er rentefesten ved at være slut for boligejerne.
Derfor holder Nordea blandt andet øje med, hvordan det svenske boligmarked påvirkes, da det er mere følsomt end det danske.
Det skriver Berlingske Business.
Banken har netop korrigeret renteprognosen, efter at Den Europæiske Centralbank - ECB - satte renten op med 50 basispoint i sidste uge.
Læs også: Forventer at hæve priserne: 'Ikke helt slut endnu'
Ifølge Berlingske havde flere regnet med, at ECB ville forhøje renten med 25 basispoint, men sådan blev det ikke.
Nu tror Nordea derfor, at der vil komme endnu en renteforhøjelse på 50 basispoint i september, en i oktober og derefter et rentehop på yderligere 25 basispoint i december.
Det vil betyde, at eurorenten stiger med i alt 1,75 pct. på et halvt år.
Og chefanalytiker hos Nordea Jan Størup Nielsen mener, at det kommer til at påvirke boligmarkedet negativt - hvor hårdt, er svært at vurdere, påpeger han.
Derfor holder banken nu øje med det svenske boligmarked.
- I Sverige er priserne virkelig begyndt at pege nedad. Det kan være et forvarsel om, hvad der sker herhjemme, siger han til Berlingske.
Læs også: Bitcoin vender skuden: Springer op
Læs også: Bankerne er i beredskab - frygter dårlige lån og boligkrise
.\˙ MarketWire