De dårlige nyheder ruller ind over de globale aktiemarkeder.
Sådan lyder det fra Nordeas analytiker Niels Christensen i en kommentar mandag morgen. For ham at se er de negative nyheder i overtal, og det er især udsigten til renteforhøjelse i USA, der skaber en dårlige stemning.
Oveni kommer, at »skuffende regnskaber også får investorer til at sælge ud«, forklarer han.
»De geopolitiske spændinger foranlediget af konflikten mellem Rusland og Ukraine er også en bekymrende faktor for investorerne. Det går især ud over de amerikanske aktier, men de danske aktier går heller ikke ramt forbi. Nasdaq (aktieindeks, red.) faldt fredag med 2,75 pct., og faldet er dermed oppe på 14 pct. siden den seneste historiske top tilbage i november måned,« lyder det fra Niels Christensen.
»Stemningen på de globale aktiemarkeder skifter meget hurtigt disse dage og det er oftest skift til negativ stemning,« tilføjer han.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner