Det danske rederi Norden har torsdag morgen præsenteret friske regnskabstal for årets andet kvartal.

Her kan selskabet afslører, at resultatet i andet kvartal lander på 52 mio. dollar - eller 342 mio. kr.

Omsætningen lander på 780,2 mio. dollar i andet kvartal, hvilket en en del under samme periode sidste år, hvor tallet lød på 1 mia. dollar.

Det er også mindre end de 956 mio. dollar, som analytikerne ifølge konsensusestimater fra Bloomberg havde håbet på.

Til gengæld lander EBITDA på 130,9 mio. dollar mod 128,9 mio. dollar i samme periode sidste år.

EBITDA er et tal for driftsresultatet. Driftsresultatet udtrykker, hvor effektiv virksomheden er til at drive selve forretningen. Det rene driftsresultat er EBIT, mens EBITDA er når man ikke fratrækker udgifter til nedskrivninger og afskrivninger.

På bundlinjen er der også flere penge, end i samme kvartal sidste år. Således ligger der 52 mio. dollar mod 46 mio. dollar i andet kvartal 2024.