Henter kommentarer

Nordisk Tesla-konflikt eskalerer: Spreder sig til Norge


De nordiske fagforeningers konflikt med elbilsfirmaet Tesla eskalerer. 

Norges største private fagforbund Fellesforbundet, der har mere end 165.000 medlemmer varsler nu en sympatistrejke med sin svenske søsterforening IF Metall, der aktuelt strejker på sjette uge mod Tesla-værksteder i landet, fordi selskabet ikke vil tegne overenskomst med de ansatte på værkstederne. 

Det skriver det norske medie E24

»I Norden er der bred enighed om betydningen af et godt organiseret arbejdsliv,« lyder det fra leder af Fellesforbundet Jørn Eggum ifølge E24. 

Læs også: Tesla på vej mod rekordsalg i Kina

Herhjemme har 3F Transport også varslet en sympatistrejke med svenske IF Metall, mens Dansk Metal har udtrykt sin opbakning til de andres ageren. Fagforeningen har dog endnu ikke selv varslet nogen sympatistrejke. 

»Tesla skal selvfølgelig ikke have mulighed for at omgå de konfliktværktøjer, de har i Sverige ved at sende deres biler igennem Danmark til Sverige. Derfor bakker vi fuldt ud op om 3F’s sympatikonflikt på transportområdet,« udtalte Dansk Metals næstformand René Nielsen tirsdag aften.

Læs også: Fagforening bakker op om dansk sympatikonflikt mod Tesla

Den svenske fagforening IF Metall har været i konflikt med Tesla i mere end en måned. Konkret handler tvisten om, at fagforeningen gerne vil have Tesla til at at indgå overenskomst for de ansatte på selskabets værksteder.

Som det også tidligere har været omtalt, har der også i Sverige været flere sympatistrejker - hvilket betyder, at havnearbejdere, elektrikere og postarbejdere ikke vil udføre arbejde relateret til Tesla. Særligt de postansattes strejke har fået Elon Musk til at se rødt - der kan nemlig ikke leveres nummerplader til Tesla-biler, når de strejker, og derfor kan ingen nye Tesla'er tages i brug på den anden side af Øresund.

Tesla direktøren har blandt andet skrevet »This is insane« om den svenske strejke på det sociale medie X.

Med strejkevarslet fra de norske og danske fagforeninger betyder det blandt andet, at Tesla-biler der skal fragtes til Sverige ikke vil kunne blive transporteret Norge og Danmark af organiseret arbejdskraft. 

Læs også: Ekspert slår alarm: Nyt forslag kan være en bombe under det danske samfund

Læs også: Kampen spidser til: Fedmemiddel fra Novo-konkurrent rammer apotekerne i USA