Henter kommentarer

Nordnet: 5 danske aktiefavoritter, der scorer topkarakter


Der er stor forskel på, hvor godt det er gået de danske selskaber i den seneste tid.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i kølvandet på den danske regnskabssæson. Han har zoomet ind på en række selskaber og fundet det, som han vurderer er selskaberne, der har scoret topkarakter.

Carlsberg - karakteren 12
Den danske bryggerselskab Carlsberg landede et resultat , der ifølge investeringsøkonomen var markant bedre end analytikerne havde spået. Organisk vækst, et godt miks af produkter, en god omkostningsstyring og god eksekvering. Det er nogle af de elementer, der sikrede, at Danmarks største bryggeri for ham se fortjener en topkarakter.

»Carlsberg er finansielt dygtige til at skrue op og ned for det som de selv har styr på, nemlig omkostninger,« forklarer han.

ISS - karakteren 10
Det går i den rigtige retning for den danske serviceoncern ISS. C25-selskabet markerede da også udviklingen med en opjustering. ISS formåede samtidig at styre udenom 'inflationsfælden', altså hvor selskabet bliver ramt af stigende omkostninger, som man ikke kan sende videre til kunderne, bemærker Per Hansen.

Novo Nordisk - karakteren 10
Den danske diabetesmastodont Novo Nordisk kom med en opjustering, men» investorernes jubel udeblev,« påpeger Per Hansen.

»Det skyldtes dog ikke regnskabet, men mere kombinationen af store stigninger, høje forventninger og at der på marginalen kan findes små hår i investeringssuppen. Novo Nordisk forbliver dog solidt positioneret i toppen,« lyder dommen.

Coloplast - karakteren 7 pil op
Det danske medicoselskab Coloplast har budt investorerne på en sløj cocktail bestående af en høj prisfastsættelse og mellemfornøjede resultater, vurderer Per Hansen. Markedet har kvitteret ved at sende Coloplast-aktien ud på en større rutsche- og nedtur. Spørgmålet er, om Coloplast er færdig med sin »tomgangsperiode med skuffende resultater,« forklarer investeringsøkonomen.

FLS - karakteren 7 pil op
Den danske ingeniørkoncern FLSmidth kunne fremvise en ordreindgang, omsætning og margin, der var bedre end ventet. Det gjorde fredag FLS-aktien til dagens helt store aktievinder. Det forklarer Per Hansen blandt andet med, at C25-selskabet også kunne løfte omsætningsforventningerne til ”Mining” med 1 mia. hvilket også er det niveau, som årsforventningerne opjusteres med.