Investorer kan se frem til, at aktien i A.P. Møller-Mærsk stiger i værdi tirsdag. 

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, efter Mærsk har opjusteret sine forventninger til årets resultat.

»Det bør give en kursstigning,« lyder det fra Per Hansen.

A.P. Møller-Mærsk har for anden gang i år hævet sine forventninger til, hvor mange penge de vil tjene i 2024. Nu regner de med at tjene 7-9 mia. dollar i overskud før renter og afskrivninger (EBITDA) og 1- 3 mia. dollar i driftsresultat (EBIT). Dette er en stor forbedring fra starten af året, hvor de forventede at kunne ende med et tab på op til 5 milliarder dollars.

Læs også: Analysechef ser lavere afkast i horisonten: 'Aktiefesten kan synge på sidste vers'

Sidste gang Mærsk opjusterede sine forventninger, var det til et niveau under, hvad analytikerne havde forventet, hvilket førte til et fald i aktiekursen.

»Nu opjusterer A.P. Møller-Mærsk igen til et indtjeningsniveau, som ligger over forventningerne. Det betyder, at analytikerne skal opjustere deres estimater, og det gør formentlig en positiv forskel, når aktiehandlen starter senere i dag,« bemærker Per Hansen.

Den nye opjustering bringer Mærsks forventninger mere på linje med markedets forventninger og viser, at selskabet forventer at klare sig bedre økonomisk i resten af året.

Millionærklubben byder onsdag d. 19 juni indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Du kan møde holdet bag Millionærklubben i et helt særligt underholdende eksklusiv-arrangement. Der skal gøres status på panelets aktiekonkurrence her ca. 6 måneder inde i 2024, hvor de skal stå til ansvar for de valg, de tog, da året startede. Holder de fast i deres aktier eller hvilke aktier tror de på nu? Det kan du blandt andet få svar på. Din vært er Bodil Johanne Gantzel og du kan møde det faste hold, der består af Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michelle Nørgaard, senior aktiestrateg hos Jyske Bank, Anders Bæk, civilingeniør, forfatter og privat investor med særligt fokus på teknologi og AI. Køb billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Læs også: Nvidia-aktien er braget op med 120 pct. i år: Sådan ser en dansk forvalter på aktien

Læs også: Vil du have knap en halv million kroner mere i alderdommen? Her er opskriften