GN Store Nord-aktien styrtdykker onsdag eftermiddag næsten 8 pct.
Investorerne er skuffede over udsigten til, at GN-divisionen GN Hearing skal helt frem til 2024 før indtjeningen er tilfredsstillende.
Sådan lyder det fra Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.
Høreapparatselskabet holder onsdag Meet the Management-dag, og det er altså her, at GN har sat dato på, hvornår selskabet venter at nå målet om en driftsmargin på over 20 pct. efter nogle hårde coronaår.
»Vi er ikke tilfredse med vores nuværende margin. Vi vil tilbage på det tidligere niveau på over 20 pct. Det skal vi ramme i 2024,« siger Gitte Pugholm Aabo, der er administrerende direktør hos GN Hearing, i forbindelse med arrangementet, skriver Marketwire.
Siden årsskiftet er GN-aktien bakket mere end 26 pct.
Læs også: Vestas-aktien dumpes af investorer
