Henter kommentarer

Nordnet: Dette kan vende stemningen


Lavere omsætningsafgift i Kina kan måske være med til at vende stemningen på det kinesiske aktiemarked.

Det vurderer investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.

Ser man på Hang Seng-indekset har 2023 været et skidt år for kinesiske aktier. Indekset er nede med 8 pct. i år.

Læs også: 

Mandag kom der dog en nyhed om, at den kinesiske regering vil sænke omsætningsafgiften. Siden da har stemningen været bedre og Hang Seng -indekset stiger tirsdag med omkring 2 pct.

Per Hansen mener, at der både er argumenter for og imod, at tiltaget kan vende stemningen.

»Kineserne investerer mest i ejendom, har mange kontanter og få aktier. Måske kan lavere omsætningsafgift øge aktieinteressen? Ejendomsmarkedet er under pres, og det kan tænkes at få kineserne til at kigge mod aktiemarkedet,« skriver Per Hansen i en kommentar.

Læs også: Microsoft-boss advarer: AI har behov for menneskelig kontrol

Investeringsøkonomen peger også på, at Kina de seneste måneder har sænket renter og bankernes reservekrav for at stimulere økonomien. 

Derudover vurderer han prisfastsættelsen til at være moderat, og han påpeger, at mange udenlandske investorer har forladt landet nu, og derfor er salgspresset aftagende.

Der er dog også argumenter mod en aktieoptur i det store land mod øst.

Læs også: 

Per Hansen ser på den kinesiske regerings lyst til at overvåge, som en sten i skoen for de store kinesiske virksomheder.

»Store kinesiske selskaber bliver næppe de kommende år globale på grund af frygt for om den kinesiske regering »kigger med«. Et eksempel på det kunne være Baidu. Største søgemaskine, AI, selvkørende biler, etc. Potentiel konkurrent til Google, men næppe udenfor Kina. Det hæmmer potentialet,« skriver Per Hansen.

Læs også: 

Også den anspændte geopolitik er en udfordring, som investeringsøkonomen peger på. 

Men faktisk ligger et af de største problemer i investorernes tro på kinesiske regeringen. 

Ifølge investeringsøkonomen er der nemlig tvivl om, hvorvidt regeringen er fuldt fastsat på at stimulere økonomien, og faktisk er dens evne til det også svækket.

»Den kinesiske valuta er faldet markant overfor den amerikanske dollar. Det limiterer alt andet lige stimulansmulighederne,« skriver Per Hansen.

Læs også: 

Læs også: