Den amerikanske centralbank, Fed, overraskede onsdag med en aggresiv opstramning.

På gårdsdagens rentemøde styringsrenten forhøjet med 25 basispoint, og centralbanken gjorde det klart, at renteforhøjelsen blot er starten på en massiv opstramning af den amerikanske pengepolitik.

Umiddelbart efter meddelelsen fra verdens vigtigste centralbank dykkede de amerikanske aktier, mens renterne og dollaren steg, men kort efter genvandt aktierne det tabte og endda mere til. S&P 500 lukkede med et plus på 2,2 pct., og Nasdaq steg 3,7 pct. Dow Jones lukkede 1,5 pct. højere.

»Aktierne var den største overraskelse. De tordnede afsted og Nasdaq-indekset, som mandag havde været i Bear Market med et fald på 21,5 pct. siden toppen den 19/11 2022, steg med i underkanten af 4. Her var det igen markedsrenterne som styrer udviklingen og ikke udviklingen i de forventede FED funds,« skriver investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen, i en mail.

Herhjemme kan aktierne meget vel følge trop, når handlen skydes i gang kl. 9.00, lyder det fra investeringsøkonomen.

»Aktierne i Danmark/Europa vil formentlig stige markant fra åbningen i størrelsesorden 2 pct. eller endda måske mere. Det vil være naturligt, hvis det er de rentefølsomme finansielle selskaber, som er med til at sætte tonen torsdag,« skriver Per Hansen.

Herhjemme lukkede C25-indekset 2,5 pct. højere onsdag, på trods af kursfald til Mærsk-aktierne, hvilket skyldtes udbetaling af historisk højt udbytte på 2500 kr. pr. aktie. Særligt Ambu, Netcompany og Pandora trak for - de steg henholdsvis 11,3 pct, 9,7 pct. og 8 pct.

Læs også: Dansk medicinalfirma splitter aktien i 20

Læs også: C25-selskab bliver undersøgt for brud på sanktioner