Henter kommentarer

Nordnet: Forvent nye kursfald – ser ingen tegn på, at nedturen er færdig


Nervøsiteten er vendt tilbage med fuld kraft.

Det understreger Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar fredag morgen. Det sker med henvisning til den bølge af kursfald, der har spredt sig som ringe i vandet siden tirsdag. Her sendte nye inflationstal fra USA for august rystelser igennem de finansielle markeder.

Læs også: Elpriserne falder fredag: I et tidsrum er el særligt billigt

Ser man på det såkaldte Fear and Greed-indeks, så er stemningen ikke til at tage fejl af, påpeger investeringsøkonomen. Han henviser til CNNs stemningsbarometer, der måler frygt og grådighed hos investorerne. Du skal derfor forberede dig på nye fald.

»Den er dog, desværre, ikke dårlig nok til, at man kan sige, at der ud fra en »det kan snart ikke blive værre«, er kortsigtet nogen stærke indikationer på, at nedturen har kulmineret,« forklarer Per Hansen og tilføjer:

»Hvis det skal ske, 'kræver' det, at vi bevæger os ind i det 'extreme fear'.«

Det var den stemning, som man kunne aflæse i CNNs stemningsbarometer i juni, bemærker Per Hansen.

Læs også: Midt i pris-krisen: Danskerne skiller sig ud i Europa

Læs også: Godt nyt til udbytte-elskere: Amerikansk kæmpe skruer op for udbytte og tilbagekøb