Henter kommentarer

Nordnet: Han kan få store konsekvenser for danske folkeaktier


Hvis Donald Trump bliver USA's næste præsident, kan det få store konsekvenser for to af Danmarks allerstørste selskaber.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar mandag morgen. Trump har gode chancer for at blive repulikanernes præsidentkandidat, efter Ron DeSantis har trukket sig fra valgkampen søndag.

Læs også: Professor: Det skal du forvente, at der sker med aktierne

»For selskaber som Vestas og Ørsted er det ikke ligegyldigt, hvem som bliver amerikansk præsident. Demokraterne er betydeligt mere grønne end amerikanerne, og det kan få en betydning for investeringslysten i USA, når det gælder de grønne teknologier,« udtaler Per Hansen og fortsætter:

»Investorerne bør ikke ignorere den udvikling,« mener Per Hansen, der ikke vil blive overrasket, hvis vindmølleproducenten Vestas og energimastodonten Ørsted følger udviklingen tæt.

USA er under demokraternes ledelse blevet verdens største olieproducent foran Saudi Arabien og Rusland, bemærker Per Hansen. Det gør, at investorerne ikke skal tage amerikanernes holdning til den grønne omstilling for givet, understreger han. 

»Det gode for især Vestas er her og nu, at deres ordremomentum i USA sluttede meget stærkt af i USA i 2023.«

Trump havde under sin sidste præsidentperiode stort fokus på lavere selskabsskatter mod, at virksomheder flyttede deres penge, som de har tjent og opbevaret i andre lande, tilbage til USA. Det skabte ifølge investeringsøkonomen »en massiv amerikansk outperformance på aktiemarkedet, fordi investorernes penge strømme til USA.« Spørgsmålet er, om det er det, der venter forude.

Læs også: Boligøkonom: Det her lån bør du vælge

Læs også: Zealand Pharma får sit klart højeste kursmål af SEB