Hos den absolut største handelsplatform herhjemme, Nordnet, oplever man voldsom trafik fra morgenstunden torsdag, og det kan resultere i ventetid for kunderne.
Det oplyser Nordnets pressechef Jonas Melander til Euroinvestor. Han understreger, at Nordnets app og hjemmeside ikke er nede, men blot langsom.
»I mandags havde vi rekordmange besøg, og i dag har vi det dobbelte,« fortæller han uden at kunne komme med de specifikke besøgstal.
»Det gør, at der er længere ventetid, men vores hjemmeside er ikke nede. Den er bare langsom - som man kender det fra Skat og årsopgørelsen. Man skal prøve et par gange, og så kommer man igennem,« tilføjer pressechefen.
Han understreger ligeledes, at der bliver arbejdet på, at systemet kan geare den høje aktivitet.
Torsdag stiger aktierne herhjemme voldsomt. Det sker efter, den amerikanske præsident Donald Trump, onsdag annoncerede, at han vil sænke toldsatsen for alle lande til 10 pct. i 90 dage med undtagelse af Kina.
Det fik også aktierne i USA til at stige markant.
Det teknologitunge Nasdaq-indeks steg mere end 12 pct., S&P 500 blev sendt i vejret med 9,5 pct. og det industrifyldte Dow Jones steg knap 8 pct.
Læs også: Nervøsiteten falder: Storbank skruer ned for recessionsfrygt
Læs også: Cheføkonom om markedsreaktion: Det fejres voldsomt
Find nålen i høstakken - sådan vælger du blandt verdens tusindvis af aktier
Det er ikke varer, der mangler på hylderne, når man skal investere, men hvordan finder man ud af, hvilke aktier det overhovedet er værd at investere i? Millionærklubben byder torsdag 24. april indenfor til et Eksklusiv-arrangement, hvor du kan blive klogere på kunsten at vælge aktier - eller “stock picking”, som det også kaldes i finansverdenen. Hør, hvordan man finder interessante investeringsmuligheder og bliv klogere på alle de små fif og fornemmelser, der ud over selve analysearbejdet ligger bag investeringsbeslutningen hos en række professionelle investorer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lars Persson, investeringsrådgiver og teknisk analytiker hos Aktierådet,
Thorleif Jackson, CEO og porteføljeforvalter hos Jackson Familieinvest,
og Kurt Kara, aktiechef og valueinvestor hos Maj Invest.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://euroinvestor.ticketbutler.io/da/e/millionrklubben-eksklusiv-find-naalen-i-hoestakken/

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner