Fra den ene dag til den anden har 400 investorer hos handelsplatformen Nordnet onsdag morgen mistet deres Ørsted-aktier, skriver Børsen

En af dem, der har mistet sin investering, er privatinvestor Camilo Frederiksen, der havde købt aktier for 230.000 kr. som altså nu er forduftet fra hans pensionsdepoter.  

»Jeg synes, det er helt vildt, og jeg tænkte først, at det da måtte være en fejl. Efterfølgende kan jeg så se på Nordnets investorforum, at der er mange andre, som har oplevet det samme,« fortæller han til Børsen. 

Miseren skyldes, at nogle investorer har kunnet erhverve sig Ørsted-aktier uden tegningsretter, hvilket Nordnet er i tvivl om var inden for reglerne. Handelsplatformen udtaler til Børsen, at de sammen med Ørsted og Danske Bank forventer en afklaring af problemet i løbet af onsdagen.

Læs også: Stort finanshus om dansk aktie: Den kan blive 3000 kr. værd

Læs også: Storbank: Denne aktie har kæmpe kurspotentiale

Millionærklubben

De handelsmæssige stridigheder mellem USA og Kina fylder igen for investorerne, mens regnskabssæsonen tager fart. Friske tal fra amerikanske banker og store europæiske selskaber som LVMH og ASML fylder denne onsdag, hvor Millionærklubben forsøger at tage temperaturen på økonomien og de aktuelle finansmarkeder. Det gør vi sammen med vores faste porteføljeforvalter Michael Friis Jørgensen, der er aktiechef i HC Andersen Capital, og så med dagens fødselar Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i Sterna Capital Partners. Vært: Adam Geil 

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer