Henter kommentarer

Nordnet: Investorer satser på stort rentefald i 2024


Vi kan stå over for et skifte, hvor aktierne bliver mere attraktive end obligationer.

Det vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar onsdag morgen. For ham at se er investorerne meget sikre på, at økonomien vil blive svækket i det nye år, og at den amerikanske centralbank vil sænke renterne mange gange for at holde hånden under økonomien.

Et rentefald bliver godt nyt for aktieinvestorerne, spår han:

»Jo lavere renten er, jo mere attraktiv er aktier over for obligationer. Det vil gøre, at investorerne er villige til at betale flere penge for selskabernes indtjening, og at aktiekurserne derfor stiger.«

Læs også: Hundredtusindvis kan barbere boliggæld ned

Det bunder i, at hvis renten falder, så falder afkastet på en obligation - eksempelvis fra 4 til 3 pct. Det lavere afkast kan betyde, at investorer hellere vil købe aktier for at sikre sig et godt afkast. Det vil blive godt for aktieejerne.  En lavere rente vil alt andet lige betyde, at investorerne vil betale en højere pris for aktierne, fordi selskabernes fremtidige indtjening bliver mere attraktiv, forklarer Per Hansen.

Renten falder ifølge ham, fordi inflationen falder, men også fordi der sker en vækstafmatning i økonomien. 

Som investor skal du huske, at afmatningen typisk vil ramme selskabernes indtjening i en eller anden grad.

I november begyndte renterne at falde. Udviklingen er fortsat og meget markant, påpeger han.

Renten på den 10 årige amerikanske statsobligation var til sammenligning på over 4,9 pct. 20. oktober, mens den nu er under 4,3 pct.

Læs også: Medie: Tusindkronesedlen er på vej væk

Læs også: 'Giftig cocktail': Sverige er i teknisk recession