En af dem, der har gjort det godt blandt de selskaber, der har gjort det ringe.
Det er en af de beskrivelser, der kommer af Shape Robotics, da samtalen lander på det lille danske selskab, der laver læringsrobotter, i tirsdagens afsnit af Euroinvestors podcast, Millionærklubben, hvor teknisk analytiker Lars Persson og Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen er i studiet.
Læs også: Storbank om forhadt del af aktiemarkedet: Det er tid til at købe op
Lars Persson forklarer, at han tirsdag morgen faldt over en pressemeddelelse, hvor Shape Robotics annoncerer, at de arbejder på at komme på hovedbørsen. De er lige nu børsnoteret på minibørsen First North, hvor de har været at finde siden slutningen af juni 2020.
»Den gode nyhed om, at de vil flyttes fra den ene børs til den anden, kan godt skabe lidt god stemning til aktien,« siger han.
Læs også: Danske Bank om Novo Nordisk-utilfredshed: Det er ikke en gamechanger
Shape Robotics har fået en række ordrer i år, hvor de senest i starten af juni fik en »historisk stor rammeaftale« med Network One Distribution med en samlet værdi på minimum 30 mio. euro – altså 223 mio. kr. Det kan du læse mere om her.
»Aktien har en fin trend opad. Spørgsmålet er, om der kommer flere spændende ordrer, der kan skubbe op på aktiekursen. Den ser ikke så dårligt ud,« siger Lars Persson.
Læs også: Her køber Danmarks største investor op
Også Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, har pæne ord at sige om Shape Robotics.
»Jeg giver aldrig nogen anbefalinger, men Shape er jo en af dem, der har gjort det godt blandt de store selskaber, som har gjort det ringe, og det kan man kun blive imponeret over,« siger han.
»Deres vækstudvikling har været rigtig fin, og de har været gode til at tage aktiemarkedet til sig og komme rundt om investorerne,« tilføjer investeringsøkonomen.
Læs også: C25-aktie rammer sit højeste niveau i 12 måneder
Han pointerer, at det dog ikke gør nogen forskel at gå fra den lille vækstbørs til hovedbørsen, som Shape Robotics pønser på.
»Der er kun en ting, der kan få en frem. Det er gode resultater og hårdt arbejde hver dag,« siger Per Hansen.
Shape Robotics-aktien er steget med 15,5 pct. de seneste tre måneder.
Læs også: Jyske Bank om udbytteaktie: 'Prisfastsat så uforklarligt lavt'
Læs også: Nordnet: Dette kan vende stemningen