Henter kommentarer

Nordnet om C25-selskab: 2023 bliver et jubelår


Det går bedre end ventet hos Jyske Bank.

»2023 bliver et jubelår for Jyske Bank,« vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen. 

Jyske Bank-aktionærer har flere ting at glæde sig over, påpeger han med henvisning til bankens opjustering tirsdag morgen.

Jyske Bank forventer nu at tjene 70-80 kr. pr aktie. Banken troede tidligere, at det kun var realistisk at tjene 65-70 kr. pr. aktie.

Læs også: BREAKING: Jyske Bank opjusterer 

Men spørgsmålet er, hvad aktionærerne kan se frem til, når banken kommer med friske regnskabstal 15. august.

»Investorernes forventninger til, at Jyske Bank i forbindelse med halvårsresultatet den 15/8 vil annoncere et aktietilbagekøb eller anden udlodning til investorerne, stiger,« bemærker Per Hansen.

Jyske Banks opjustering bunder ifølge ham i flere ting.

»Timingen af købet af Handelsbanken har vist sig at være »meget god,« påpeger Per Hansen.

Jyske Bank har med hans ord også kunne nyde godt af en cocktail bestående af »stigende renter, godt forretningsomfang og fortsat lave hensættelser giver medvind.«

Læs også: Pengegave på vej til aktionærer i C25-selskab

Læs også: Se listen: Disse danske aktier har potentiale til tocifrede kursstigninger