Mærsk fald på børsen fredag formiddag skyldes muligvis rygter om en mulig våbenhvile.
Det skriver investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen. Aktien i det danske containerrederi falder 1 og 2 pct.
»Udviklingen kan hænge sammen med, at der i går var rygter om en våbenhvile mellem Hamas/Israel. En sådan våbenhvile kan ændre billedet for gennemsejling af og i det Røde Hav og op igennem Suezkanalen,« skriver Per Hansen.
Det Røde Hav har den seneste tid været centrum for udviklingen i fragtraterne, da flere missilangreb, har fået rederier til at stoppe sejlads gennem havet og dermed også Suezkanalen. Det betyder en omvej omkring Afrika, hvilket har sendt priserne på fragt op.
De stigende fragtrater har også sendt Mærsk-aktien kraftigt op den seneste tid, men en mulig våbenhvile kan være med til at sænke spændingniveauet i regionen, og dermed åbne op for Suezkanalen igen, påpeger Per Hansen.
Og de udsigter kan altså muligvis aflæses i Mærsk-aktien ifølge investeringøkonomen, som påpeger, at kursen er faldet med omkring 6 pct. den seneste uge.
Læs også: Aktionærer har udsigt til massiv pengeregn
Læs også: Tech-mastodont eksploderer op
