Et topchefskifte har skabt uro blandt investorerne i ALK-Abelló, og det kan blive svært for selskabet at gyde olie på vandene.
Det vurderer investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen. Mandagens udmelding fra det danske medicinalselskab om topchefen kan kun tolkes på en måde ifølge investeringsøkonomen.
»Bestyrelsens beslutning om at finde en efterfølger til Carsten Hellman kan, hvis alt spin skæres fra, ikke tolkes som andet end en fyring,« skriver Per Hansen.
Læs også: Novo Nordisk får løftet kursmål – så meget kan aktien stige
Mandag lukkede ALK-Abelló-aktien med et fald på 11,2 pct. sammenlignet med fredagens lukkekurs.
Det er et udtryk investorernes nervøsitet for, hvad skiftet i toppen kan betyde ifølge Per Hansen.
»Investorerne frygter, at fyringen reelt maskerer en markant øget usikkerhed over ikke kun 2023 udviklingen, men subsidiært om 2025 målsætningen,« skriver Per Hansen.
Investeringsøkonomen vurderer, at nervøsiteten har taget godt fat om investorerne, og der er ikke umiddelbart noget, som selskabet kan gøre ved det.
»Uanset hvad de foretager sig, reducerer det på kort sigt ikke nervøsiteten; snarere tværtimod,« skriver Per Hansen.
Han ærgrer sig over usikkerheden på investorernes vegne.
»Først var det usikkerhed om ledelsens evne til at levere. Så har ledelsesnervøsiteten og usikkerheden bredt sig og går fra ledelse til bestyrelse. Igen er det investorerne som betaler gildet,« skriver Per Hansen.
Carsten Hellman stopper som topchef i ALK-Abelló i slutningen af 2023. Posten overtages herefter Peter Halling, som kommer fra en topchefstilling i et andet dansk medicinalselskab Fertin Pharma.
Læs også: Storbank advarer: Investorerne bør være bekymrede
Læs også: Elon Musk: Dette vil afgøre Teslas aktiekurs i fremtiden


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
Novo-aktien klarer sig dårligst
