Vejen er banet for, at Danske Bank-aktien skal op.
Det vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar til regnskabet fra Danske Bank.
»Det går og er gået i den rigtige retning for Danske Bank, og kan de holde den udvikling er der ikke noget til hinder for yderligere kursstigninger. Prisfastsættelsen afspejler fortsat ikke at investorerne har købt ind på en varig 13 pct. egenkapitalforrentning,« forklarer han.
»Danske Banks regnskaber er blevet bedre, mere stabile og indtjeningsevnen på 12,7 % udtrykt som egenkapitalforrentning er så absolut godkendt,« tilføjer han.
Læs også: Aktionærer har udsigt til massiv pengeregn
Egenkapitalforrentning er et mål for sammenhængen mellem, hvad virksomheden tjener, og hvad det ejer og fortæller noget om et selskabs evne til at skabe afkast ud fra de værdier, som virksomheden råder over. Jo højere egenkapitalforrentning, desto bedre.
Læs også: Danske Bank lander bedste resultat nogensinde
Han hæfter sig ved, at Danske Bank i 2024 forventer en indtjening på omkring 20-22 mia. Det er lidt bedre end analytikernes forventninger. Danske Bank skiller sig også ud ved, at eksempelvis Jyske Bank og Sydbank har sænket deres 2024- forventninger.


Stor guide: 57 geniale gaver

















