Henter kommentarer

Nordnet om Demant-regnskabet: Aktien bør stige


Der kan være lagt i kakkelovnen til stigninger i Demant-aktien.

Det er vurderingen fra Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, efter Demant tirsdag morgen har fremlagt årsregnskab for 2022 og samtidig løftet sløret for deres forventninger til indeværende år.

»Demant har leveret et fornuftigt regnskab med en stærk guidance, som aktien burde stige på,« mener Per Hansen.

Overordnet kalder Per Hansen selskabets forventninger til 2023 for »stærke«. Han understreger blandt andet, at Demant i 2023 forventer en vækst på mellem 3-7 procent, men analytikere på forhånd havde regnet med 3,6 procent.

»Produktlanceringer og forventninger om vækst i kommunikationssegmentet ud fra et meget lavt udgangspunktet skal blandt andet drive væksten,« konstaterer Per Hansen.

Kigger man tilbage på andet halvår af 2022, så ligger Demant skiftevis lidt bedre og lidt værre end analytikernes forventninger på diverse regnskabsposter.

Du kan læse mere om Demants friske regnskab her.

Læs også: Nordnet efter Ambu-regnskab: En opjustering kan være under opsejling

Læs også: Kendt tech-aktie styrtdykker efter skuffelse