Ingeniørkoncernen FLSmidth skiller sig ud, når man ser på danske C25-selskaber, der er eksponeret mod Rusland.
Det vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar mandag morgen. Selv om der også er andre forklaringer på kursudviklingen, så er det status snart et år efter, at Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2022, forklarer han.
For ham at se er FLS den, der klaret sig bedst sammenlignet med vindmølleproducenten Vestas, ølgiganten Carlsberg og isoleringskoncernen Rockwool, der også har haft 'betydelige' aktiviteter i Rusland.
Læs også: Kinesiske teknologiaktier stiger - det er der sket
»Af de fire selskaber med russisk eksponering, er FLS kommet klart bedst ud af udfordringerne. Det skyldes dog ikke alene den mindre eksponering, men formentlig, at investorerne bl.a. også køber ind på restruktureringspotentialet i forbindelse med købet af Thyssenkrupp og den grønne omstilling, som forventes at kaste mineordrer af sig for FLS,« lyder det fra Per Hansen om det danske selskab, der har specialiseret sig inden for cement og mineudstyr,
Stenuldskoncernen Rockwool har omvendt været mest udfordret, vurderer investeringsøkonomen.
»Rusland kan have spillet en større rolle, men også stigende energipriser og ditto renter, der presser ejendomspriser og dæmper nybygningssalget, kan have fået aktien til at underperforme,« lyder det fra Per Hansen.
Rockwool har ifølge ham en stor eksponering, og det danske selskab har annonceret, at man holder fast i sine aktiviteter i Rusland og ikke har planer om at sælge eller overgive sine fabrikker til Rusland. Vestas har foretraget en stor nedskrivning på aktiviteterne, mens Carlsberg har oplyst, at man gerne vil sælge, men der er endnu ikke gennemført et salg.
Læs også: Energiafbrydelser bliver afblæst - 'Vi står i en usikker situation'
Læs også: Aktiechef advarer mod brede kursfald


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner

Chefanalytiker: Fast rente er billigere, end du tror