Henter kommentarer

Nordnet om lille dansk selskab: Det her er en god start

Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Det danske selskab Trifork er kommet med sin første opjustering siden selskabet blev børsnoteret i maj i år.

»Det er en god start på at være børsnoteret,« mener handelsplatformens investeringsøkonom Per Hansen. Det sker efter, at Trifork er kommet med en opjustering af helårsforventningerne. Vi taler om et selskab, der blandt andet står bag de to apps MobilePay- og NemID.

Omsætningen opjusteres fra 147,5 mio. euro til 152,5 mio. euro. Driftsindtjeningen (EBITDA) spås i midtpunktet til at være 28,75 mio. euro mod tidligere 27,25 mio. euro.,  EBIT forventes nu at være 14,25 mio. euro mod tidligere 13,8 mio. euro.

Læs også: Trifork om børsnotering: Derfor er det et naturligt skridt

Han fremhæver, at selskabet »i nogle sammenhænge« bliver sammenlignet med it-selskabet Netcompany.

»Hvis Trifork kan følge den samme gode udvikling som Netcompany er der meget godt i vente,« lyder det fra Per Hansen, der påpeger, at Netcompany siden sin børsnotering er mere end 5-doblet .

»Trifork nævner der er en række faktorer bag ved opjusteringen. Herunder ikke mindst et bedre overblik over den resterende del af året. Opjusteringen kommer blot 1 måned efter at selskabet har aflagt det første kvartalsregnskab som børsnoteret selskab. Det er ikke verdens største opjustering, men den er der,« lyder det fra Per Hansen.

Trifork har flere end 700 medarbejdere, der er fokuseret på tre forretningsområder: Digital Sundhed, FinTech og Smart Buildings. Virksomheden var børsnoteret fra 2007 til 2014, men er altså gået på børsen igen. Trifork blev stiftet i 1996 af den nuværende koncerndirektør Jørn Larsen, og er nu til stede i flere end 10 lande i Europa og Nordamerika.

Læs også: Trifork vokser 55 pct. på toppen: Få overblik over regnskabet her

Læs også: Storbanker indleder dækning af ny dansk aktie