At Mærsk-aktien falder mandag eftermiddag er helt naturligt.
Sådan lyder det fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.
»Den naturlige konsekvens af den udvikling vil være ratefald, og det er det som Mærsk-aktien reagerer på. Konsekvensen vil være, at containerraterne vil falde, fordi rederierne slipper for at sejle syd om Afrika.« skriver han blandt andet i en kommentar.
Læs også: Mærsk-aktien i giftigt fald efter nyt om konflikten i Det Røde Hav
Flere rederi rygtes at have indgået en aftale med Houthierne om, at skibe, der ikke har relation til Israel, kan sejle igennem Det Røde Hav uskadt, skriver Shippingwatch.
Kort efter nyheden udkom sender investorerne Mærsk-aktierne markant ned med mere end 6 pct.
De seneste uger er fragtraterne steget som følge af den tilspidsede situation i Det Røde Hav, hvor Houthierne har erklæret, at man vil angribe skibe, som sejler mod Israel.
Det fik i første omgang Mærsk til at pause alle de skibe, der skulle sejle gennem Det Røde Hav. I slutningen af sidste uge meddelte det store danske rederi, at man nu ville ændre rute for alle selskabets skibe, så de skulle sejle syd om Kap Det Gode Håb.
Senere mandag eftermiddag afviser Mærsk dog, at de har indgået sådan en aftale. Det kan du læse mere om her.

