Henter kommentarer

Nordnet om Novo Nordisk: Her er dommen


»Novo Nordisk har leveret et super regnskab.«

Så klar er dommen over årsregnskabet fra den danske medicinalmastodont fra Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen.

»Novo Nordisk har leveret fremragende regnskab igen. De overgår forventninger på alle parametre,« forklarer han.

Læs også: Så stort er Novo Nordisk-udbyttet

Han hæfter sig ved, at Novo Nordisk overgår høje forventninger og guider 'omkring konsensus'. Konsensus er et gennemsnit af analytikernes bud på, hvordan det går. Spørgsmålet er i hans optik om 'meget flot' er godt nok i forhold til aktiekursen på kortsigtet, påpeger Per Hansen.

Novo Nordisk forventer en omsætningsvækst i spændet 18-26 pct. 

Læs også: Novo Nordisk buldrer frem - det tror de, der venter forude

Novo Nordisks bud på fremtiden - prognosen - er med hans ord »en anelse under, men der er betydelig spredning på estimaterne, så det vil investorerne formentlig ikke lægge så meget i,« vurderer Per Hansen.

Der er samtidig mulighed for, at Novo Nordisk løbende kommer med opjusteringer. Det har Novo Nordisk  gjort tre gange i 2023. Kortsigtet er spørgsmålet, om det går lidt, som det plejer, påpeger Per Hansen. Det sker med henvisning til, at Novo Nordisk-aktien typisk er steget op til regnskabet på høje forventninger, men at Novo Nordisk-aktien falder lidt tilbage igen, når tallene er kommet frem.