Henter kommentarer

Nordnet om sønderbombet aktie: Det er ikke hr. hvem-som-helst, der pludselig har købt op


Stemningen er skiftet i en sønderbombet aktie.

Det er nemlig ikke hvem som helst, der netop har købt op i den sønderbombede Viaplay-aktie. 

Sådan lyder det fra Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, i en kommentar. Han har set nærmere på aktien i den kriseramte, skandinaviske streamingtjeneste, Viaplay, der stiger markant tirsdag.

Det er ifølge ham værd at hæfte sig ved, at Jørgen Madsen, der tidligere har været topchef i Viaplay, har lavet et stort insiderkøb på op mod 10,9 mio. aktier. Han er nemlig ikke hr. hvem-som-helst, forklarer Per Hansen.

Opkøbet øger optimismen blandt investorerne, der vejrer morgenluft. De køber op i aktien i håbet om, at insiderne køber op, fordi det lysner forude for streamingselskabet. Det er ifølge ham samtidig værd at bemærker, at flere ledende medarbejder hos Viaplay også har foretaget flere insiderkøb.

»Det vigtigste af dem er det store indkøb som CEO Jørgen Madsen har lavet,« understreger Per Hansen og tilføjer: 

»Investorerne køber ind på tanken om de kloge penge. Det er det, som gør kursforskellen i dag. Sammen med den ekstremt pressede aktiekurs virker det, som når korkproppen kommer op til overfladen efter at have været holdt under vand.«

Viaplay-aktien stiger med knap 14 pct. ved 10-tiden tirsdag. 

Det seneste år er Viaplay-aktien faldet med 99,6 pct. 

Læs også: Børshus ser tocifret stigning for Novo-aktien

Læs også: Formand køber op i dansk fodboldklub