Storbanken Nordea har torsdag morgen fremlagt kvartalsregnskab, og det er en indikator på, hvad man kan forvente fra andre banker.
Nogenlunde sådan lyder meldingen fra Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen.
»Nordea har aflagt et regnskab, som matcher med den udvikling, som også andre banker kommer til at blive præget af,« bemærker han.
Udviklingen er, at storbankens regnskab primært bliver trukket op ad stigende udlån og særligt stigende renter, som skubber Nordeas nettorenteindtægter i en positiv retning.
Omvendt trækker faldende gebyrindtægter ned.
Per Hansen hæfter sig ved, at Nordeas regnskab for tredje kvartal »alt i alt er et fornuftigt regnskab, som ligger meget tæt på forventningerne«.
Banken har i forbindelse med regnskabet opjusteret sin forventning til årets omkostningsprocent, der angiver forholdet mellem udgifter og indtægter.
Nordea forventer, at omkostningsprocenten bliver 48-49 procent i år mod tidligere 49-50 procent.
Du kan læse mere om storbankens regnskab her.
Læs også: Nordea leverer bedre end forventet
