Henter kommentarer

Nordnet om Vestas comeback - det kan forklare det


Nye ordrer og opløftende forventninger til fremtiden kan forklare Vestas-aktiens comeback, vurderer man hos Nordnet.

»Investorer håber på, at Vestas-aktien allerede har ramt bunden,« lyder det fra Nordnets investeringsøkonom Per Hansen. Vestas-aktien er steget op mod 47 pct., siden vindmølleaktien ramte en bund i kurs 135 11. oktober 2022.

Nedturen skyldes ikke mindst, at den danske vindmølleproducent har gentagne gange måtte skuffe aktionærerne med nedjusteringer i 2022. Senest sænkede Vestas forventningerne til indtjeningsmarginen for 2022 til minus 5 pct. I 2025 forventer Vestas dog at levere en EBIT-margin på 10 pct.

Læs også: Jyske Bank anbefaler at købe grøn dansk aktie

For ham at se er der derfor så mange grunde til et aktiecomeback for Vestas, at man med hans ord »nærmest kan bygge hoteller på dem.«

Investorerne sender aktien i vejret i forventning om, at der nu kommer flere ordrer. Det er en kurstrigger, fordi det har knebet med at få ordrer i lang tid. Vestas har meget tydeligt sagt, at man hæver priserne for at hæve indtjeningsmarginen.

Vestas har på det seneste annonceret tre store ordrer - til Australien samt Finland og USA. Det skaber et indtryk af, at Vestas har været i stand til at gennemføre prisforhøjelser som markedsleder, lyder det fra investeringsøkonomen.

Læs også: Husker du læren fra uhyggeligt kollaps? Sådan ville strategichef investere i grønne aktier

»Investorerne fokuserer på, at der er tale om flere ordrer til højere priser og større ordrer, ligesom der var ordre på Vestas flagskibsmodel på havet,« udtaler Per Hansen.

Et fald i stålpriserne og fragtpriserne er samtidig med til at løfte stemningen omkring Vestas, mener investeringsøkonomen.

»Jeg tror, at investorerne er ved at indstille sig på et ordre-annonceringsboom i 2023.«

Vestas-aktien er steget 18 pct. i løbet af den seneste måned. Vestas-aktien stiger 7,1 pct. fredag.

Læs også: Saxo Bank: 8 grønne aktier med spændende potentiale

Læs også: Sælg eller behold dine gennembankede aktier? Her er eksperternes råd