Risikoen for en hård landing stiger, hvis økonomien fortsætter med at være stærk.
Det lyder måske mærkeligt, men det er et muligt scenarie, vurderer Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar tirsdag morgen. En hård landing dækker over nedgang i økonomien. Det kan opleves som stigende antal fyringer, fald i lønningerne, og at selskabernes indtjening falder.
»Det lyder lidt som den modsatte verden, men risikoen for en økonomisk hård USA landing kan stige, hvis nøgletal forbliver overraskende gode,« forklarer han
Læs også: Kendt investor fik sine penge 100.000 gange igen: Sådan gjorde han
Hvis de økonomiske nøgletal fortsat viser styrker, så betyder det, at centralbankernes rentestigninger ikke har haft nok effekt på at afkøle økomien og mindske privatforbruget.
Det er ifølge Per Hansen sansysnligt, at centralbankerne fortsætter med at hæve renterne, så centralbankrenterne kommer 'noget over 5 pct'.
»Der er en risiko for, at de høje renter kan nå et forbrugersmertenspunkt, som med ét giver den udslagsgivende effekt, som den rentestigning, som nu har været i gang i et år, endnu ikke har haft,« påpeger Per Hnansen.
Læs også: Spår danske aktier størst kurspotentiale
Investeringsøkonomen forventer med andre ord, at centralbankerne fortsætter med at stramme, indtil økonomien kommer i modvind og forbrugernes efterspørgsel falder.
»Den tid den sorg, synes investorerne at tænke, alt imens aktierne bliver ved med at have det noget bedre, end man skulle forvente. Med behørig forbehold for, at vi ser lidt af det samme, som vi så under opturen: At investorerne kryber sammen i få indekstunge sværvægtere, som giver et billede af, at alle aktier stiger. Det er nemlig langtfra tilfældet,« lyder det fra Per Hansen.
En del af udfordringen er, at den høj aktivitet kan betyde, at inflationen bider sig fast på et niveau, der er over de 2 procents inflation, som centralbankerne har som målsætning.
Læs også: Lau Svenssen: 'De bliver en af vinderne'
Læs også: Børshus ser 10-15 pct. aktiefest forude


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner