Henter kommentarer

Nordnet: Selve fundamentet for Ørsted er meget usikkert


Gigantiske nedskrivninger og hensættelser skæmmer udviklingen hos Ørsted.

Det vurderer  Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, efter den danske energimastont har fremlagt rengskabstal for tredje kvartal natten til onsdag.

»Det er ikke kun gigantiske nedskrivninger og hensættelser, som skæmmer 3. kvartalsregnskabet. Det er selv fundamentet for Ørsted, som er meget usikker,« påpeger han i en kommentar.

Læs også: Ørsted-topchef: Vi er utrolig skuffede

Stigende renter og pres på forsyningskæden har fået Ørsted til at stoppe udviklingen af havvindmølleprojekterne Ocean 1 og Ocean 2 og nedskrevet værdier for 28,4 mia. kr. i tredje kvartal.

»Ørsted er meget udfordret. Konkurrenterne maser på og især de store olieselskaber er begunstiget af at have store positive cashflow fra en meget høj oliepris. Samtidig truer de stigende renter den fremtidige profitabilitet,« påpeger Per Hansen.

Ørsted-aktien er i løbet af de seneste 12 måneder blevet savet midt over. Aktien i det danske selskab, der udvikler og driver havvindmølleparker er faldet 45 pct. i den periode.

»Aktiekursen er blevet sendt i dybet, og vi ved nu, at det var der en god grund til,« konstaterer Per Hansen.

Læs også: Danske Bank om aktietruslen: Det skal du gøre nu

Nedskrivningen på 28,4 mia. kr. skal ses i lyset af, at Ørsted tidligere havde advaret aktionærer og analytikere om, at der kunne komme en nedskrivning på 16 mia. kr. til forsinkelser, skat og renter. Analytikerne havde forventet en nedskrivning i spændet på 16-20 mia. kr. 

Men aktionærerne skal forberede sig på, at der er mere på vej, oplyser Ørsted.  I 4. kvartal vil Ørsted formentlig hensætte 8-11 mia. kr yderligere. 

Det bringer de samlede hensættelser og nedskrivninger op på ca. 40 mia., påpeger Per Hansen, der beskriver beløbet som »ekstremt«

Det springer i øjnene, fordi Ørsted på sin kapitalmarkedsdag for bare fire måneder siden meddelte, at man  frem mod 2030 ville investere 475 mia. 

Disse planer må formodes at blive markant revideret. 

»Ørsted nævner at de undersøger kapitalstruktur, m.v. Men det er ingen løsning at få mere kapital ind, hvis man ikke kan forrente denne kapital tilfredsstillende,« påpeger Per Hansen.

Læs også: Kæmpe milliardunderskud til Ørsted – største underskud siden børsnotering

Læs også: Store investorer sælger ud af Ørsted-aktien