Nedturen har været brutal for en lang række danske aktier i 2022.
Vi er dog ikke der, hvor kursfaldene kan sammenlignes med coronakollapset i foråret 2020. Det understreger Nordnets investeringsøkonomen Per Hansen i en kommentar tirsdag. Han ser nærmere på udviklingen i blandt andet Danske Bank, Ambu, Lundbeck og Bavarian Nordic, der alle er kastet ud i voldsomme kursfald.
Det ledende C25-indeks er ikke faldet så kraftigt som dengang, men det skyldes, at visse selskaber - herunder A.P Møller - Mærsk - er med til at løfte C25-indekset. Dykker man ned i tallene og ser på de mindre selskaber så ser billedet anderledes ud, forklarer Per Hansen.
Læs også: Storspekulanter stormer mod udgangen
Her er der tale om en nedtur, der for en række mindre selskaber allerede startede i 2021, og som er fortsat med stor hast i 2022. Udviklingen tegner for alvor tegner et billede af pressede aktiekurser, bemærker han.
»Lave og faldende aktiekurser kan naturligt friste investorer. Især hvis kursfaldet virker ”overgjort” og uden, at den underliggende værdi er faldet så meget som aktiekurserne. Aktierne er altid lidt eller noget foran udviklingen, men ikke alle signaler viser efterfølgende, at pris og kvalitet har fulgt hinanden,« forklarer investeringsøkonomen.
For ham at se kan shortere, dvs. investorer, der satser på kursfald, have spillet en stor rolle i nedturen, fordi shortsalg med hans ord dramatisk forstærker nedturen
Læs også: Nu sælger vestlige investorer også ud af Kina-papirer
Læs også: Dan Jørgensen til danskerne: Skru ned for gassen


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner