Hvis inflationsforventningerne først kommer for højt op, kan det gøre rigtig ondt.
Det vurderer Danske Banks senioranalytiker Bjørn Tangaa Sillemann, efter den norske centralbank har hævet sin toneangivende rente fra 1,25 pct. til 1,75 pct.
»De heftige stramninger af pengepolitikken skyldes nok, at Norges Bank er blevet nervøse for, at økonomien overopheder, og inflationsforventningerne stiger til et for højt niveau. Hvis først det sker, kan det blive en smertefuld proces at få inflationen ned til 2 pct. igen,« forklarer han i en kommentar torsdag.
Den norske renteforhøjelse er sket med en intention om endnu en renteforhøjelse i september, påpeger Bjørn Tangaa Sillemann. Rentestigningen torsdag kommer dog til at kunne mærkes, understreger han.
»Store rentestigninger har i sagens natur en større effekt på økonomien end små rentestigninger, og 0,50 procentpoint kan altså mærkes hos boligejerne, som er finansieret med kortforrentede lån. Det gør boligmarkedet til noget af en joker i Norge, hvor priserne ligesom alle mulige andre steder er steget kraftigt igennem pandemien, men er fladet ud på det seneste,« forklarer han.
Hos Danske Bank oplyser man, at inflationen i Norge ikke er nær så høj som i Danmark. Det kan blandt andet forklares med, at der er et loft på norske forbrugeres elpriser.
