For første gang siden 2002 ændrer flyselskabet Norwegian sit visuelle udtryk.
Det skriver flere norske medier - blandt andet Finansavisen.
Fra Christoffer Sundby, der er koncerndirektør for markedsføring og kundeservice i Norwegian, lyder det, at det efter 20 år var på sin plads med en modernisering.

Han lover, at kunderne fortsat vil kunne genkende selskabet.
»Norwegians logo og brand er meget velkendt og værdsat, og det er vi meget stolte af. Selvom vi nu fornyer os, lover vi, at vores kunder vil genkende os,« siger han ifølge mediet.
Hvad det har kostet selskabet at skifte logo, vil selskabet ikke svare på.
Aktien i Norwegian er siden årsskiftet braget i vejret med 63 pct.
Læs også: Så mange penge er der på vej til Sydbank-aktionærer
Del:
