Stigende oliepriser har hjulpet den norske olie- og energikoncern Equinor til en firedobling af indtjeningen i første kvartal.

Den justerede driftsindtjening er mere end firedoblet til 18,0 mia. dollar fra 4,1 mia. dollar i første kvartal 2021. Her ventede analytikere adspurgt af Bloomberg News 16,9 mia. dollar.

Den justerede indtjening efter skat er også firedoblet til 5,2 mia. dollar fra 1,3 mia. dollar mod ventet 4,85 mia. dollar.

Den daglige olie- og gasproduktion er faldet til 2,106 mio. tønder olieækvivalenter fra 2,168 mio. tønder i første kvartal sidste år.

Til gengæld er den gennemsnitlige pris per tønde steget til 97,1 dollar fra 75,9 dollar i fjerde kvartal og 56,4 dollar i første kvartal sidste år.

Equinor meddeler, at exit fra Rusland har ført til en nedskrivning på 1,08 mia. dollar.

Produktionen for i år estimeres til at blive cirka 2 pct. over niveauet for 2021.

Læs også: Jeppe Christiansen tror, renten kan stige noget mere: 'Det her vil ikke undre mig'

Læs også: Aktivistisk investor ser potentiale i teknologikæmpe - aktien brager op

.\˙ MarketWire