Novartis skuffer med forsøg - aktien falder


Aktien i den schweiziske medicinalvirksomhed Novartis bliver sendt ned med 3,7 pct. i mandagens børsåbning.
Det sker efter selskabets potentielle blockbuster-hjertemedicin pelacarsen fejlede i et af de sidste studier.
Det er anden skuffelse fra Novartis på en uge. For blot få dage siden måtte medicinalselskabet meddele, at forsøgene med en eksperimentel celleterapi mod autoimmune sygdomme midlertidigt er blevet sat på pause.
Novartis-aktien er over det seneste år steget med over 20 pct.