»Det er et middel, som for alvor kommer til at trække Novo Nordisk op.«
Sådan lyder det fra aktieanalytiker Frank Hørning Andersen fra Kapital Partner om Novo Nordisks fedmemiddel Wegovy. Han har indgående fulgt medicinalsektoren i en årrække og derfor fulgt med i, hvordan den danske diabeteskæmpe har bevæget sig ind på området for fedmemedicin. Her har potentialet i fedmemidlet Wegovy især vakt opsigt.
Læs også: Novo vil forkæle investorerne – udbytteregn og aktietilbagekøb på vej
»Det var de estimater, der satte ild i aktien, da Novo-aktien steg fra omkring 440 til op mod kurs 770. Det var primært drevet af, at man kunne se, at det her (Wegovy, red.) var et monsterprodukt. Det er noget, som virkelig kommer til at sparke til væksten, og derfor er det også et produkt, som vi holder meget øje med. Forventningen er, at det kan komme til at sælge for adskillige milliarder, og det kommer til at fylde meget i Novo Nordisk-casen fremadrettet,« forklarer Frank Hørning Andersen i Millionærklubben.
Novo Nordisk-aktien blev derfor kastet ud i et markant fald, da den danske medicinalkæmpe 17. december 2021 måtte oplyse, at man var udfordret på forsyningen af de laveste startdoser af Wegovy-fedmemidlet.
Læs også: Novo-analytiker: 'Det her bør sikre, at aktien outperformer'
Problemerne, der skyldtes vanskeligheder hos en underleverandør, kunne gøre det svært for patienter, der har fået recept på Wegovy, at få medicinen, har Novo Nordisk oplyst.
Frank Hørning Andersen hæfter sig imidlertid ved, at Novo Nordisk i sit årsregnskab onsdag understreger, at man forventer, at udfordringerne med Wegovy er løst i første halvdel af 2022.
Frank Hørning Andersen understreger, at han tilhører den del af markedet, der mener, at Novo-aktien på disse niveauer – aktiekursen lyder i skrivende stund på 690 kr. – er attraktiv i et langsigtet perspektiv.
Læs også: Nordnet om friske Novo-tal: Solidt
Læs også: Arne-pensionen skal betales med ny skat
