
»Det er en stor skuffelse.«
Sådan lyder meldingen fra aktiechef i HC Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen.
Han har ligesom mange andre investorer fulgt med i udviklingen hos Novo Nordisk, som fredag får tæsk efter selskabets nye tal for fedmemidlet Cagrisema landede under forventningen.
Han bider dog mærke i en særlig detalje i meddelelsen fra den danske medicinalmastodont, som måske kan give lidt håb til Novo-aktionærerne.
Forsøget blev udført med fleksibel dosering. Kun 57,3 pct. af patienterne i forsøget opnåede den højeste dosis af midlet.
»Det kan være en flig af håb i den her meddelelse,« siger Michael Friis Jørgensen og fortsætter:
»Nogle patienter har måske tænkt, at et vægttab på 20 pct. var nok. Det kan også være, at den høje dosis har givet for store bivirkninger. Vi ved det ikke, og jeg tror heller ikke, at Novo ved det endnu.«
Nogenlunde samme opfattelse har Søren Løntoft Hansen. Han er senioranalytiker i Sydbank, og han dækker Novo Nordisk-aktien.
»Det er faktisk en relativ lille del, som når den højeste dosis. Det er lidt overraskende, og det kan forklare, hvorfor Novo ikke når målet,« siger Søren Løntoft Hansen.
Han påpeger – ligesom Michael Friis Jørgensen – at hvis den lave andel skyldes, at testpersonerne opnåede det ønskede vægttab hurtigt, så kan det vise sig at være positivt for Novo Nordisk.
Skyldes det omvendt, at bivirkningerne blev for voldsomme, kan det være mere dårligt nyt for Novo Nordisk.
Søren Løntoft Hansen tror i øvrigt, at nogle investorer har en forkert opfattelse af fedmemarkedets fremtid, og at det kan have medvirket til Novos voldsomme kursfald. Læs mere her.
Novo Nordisk har overfor Finans bekræftet, at man igangsætter et nyt forsøg med Cagrisema i første halvår af 2025.
Læs også: Dansk rigmand udnytter vanvittig nedtur - har lige købt Novo-aktier
Læs også: Analytiker har et anderledes syn på Novo-kursfaldet


Genialt: Det her kort skal du have



Nyt boliglån kan være på vej

Aktiechef sætter ord på Vestas

Ørsted i blodrødt underskud














