Henter kommentarer

Topboss sætter ord på blodrød nedtur: En katastrofal udvikling


En katastrofal værdifuldudvikling har tvunget hovedaktionærer i Novo Nordisk til at rense ud i bestyrelsen i den danske medicinalmastodont.

Hovedaktionæren Novo Nordisk Fonden har været vidne til en skræmmende udvikling, der gør den dramatiske og voldsomme udskiftning i toppen af landets største og mest værdifulde selskab nødvendig. Det forklarer Lars Rebien Søren, der står til at overtage posten som bestyrelsesformand for Novo Nordisk, til Finans.

»Der pålægger os som fond et meget, meget stort ansvar, fordi vi netop er hovedaktionær og har aktiemajoritet på generalforsamlingen. Og det, der var en stigende bekymring fra min side, var faktisk, at man kunne rette kritik mod fonden, hvis ikke vi greb ind i den katastrofale værdiudvikling, som selskabet har haft de sidste 12-14 måneder,« siger Lars Rebien Sørensen til Finans.

Som Euroinvestor tidligere har beskrevet har investorer sendt Novo Nordisk-aktien ud i et brutalt og blodigt kursfald, siden aktiekursen toppede i slutningen af juni 2024. 

Siden da er aktiekursen faldet 63 pct. Til sammenligning kostede det 1024 kr. 25. juni 2024 at få fingre i en Novo-aktie. Nu er en Novo-aktie kun 351 kr. værd. Vi taler om et kursfald på mere end 63 pct. 

Læs også: Flere analytikere var kritiske efter magtopgør: Sådan ser de aktien nu

71-årige Lars Rebien Sørensen, der var topchef hos Novo Nordisk fra 2000-2016, understreger, at den udrensning, der har fundet sted i Novo Nordisk-bestyrelsen ikke var hans beslutning, men en beslutning, der har fundet sted i Novo Nordisk Fondens bestyrelse. 

Han understreger samtidig, at drøftelserne om både rollefordeling og hans egen position foregår uden hans direkte medvirken.

Lars Rebien Sørensen er formand for Novo Holdings, og formand for Novo Nordisk Fonden, der ejer Novo Holdings.

Novo Holdings fungerer som fondens investeringsselskab og samler hele dens formue.

Det er igennem Novo Holdings, fonden ejer aktier i Novo Nordisk. Fonden ejer 28,1 pct. af aktierne, men har 77,1 pct. af stemmerne. 

Det betyder, at selvom fonden ikke ejer størstedelen af aktierne, har den stadig kontrol over beslutningerne i Novo Nordisk, fordi den har flertallet af stemmerne.

Læs også: Professionel investor spår store forandringer på vej hos Novo Nordisk

Læs også: Ekspert om Novo Nordisk-dramaet: 'Jeg har aldrig set noget lignende'

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer