Det blev en dag i rødt terræn for danske aktier denne onsdag.

C25-indekset, der følger de mest populære aktier herhjemme, faldt med 0,7 pct.

Her var det igen medicinalkæmpen Novo Nordisk, der stod for skud, mens medicoselskabet Ambu var i hopla.

Læs også: Han har en forkærlighed for kriseramte selskaber, og én aktie kan stå over for en fordobling. Her er opskriften, der kan give en stor gevinst

Novo-aktien faldt med 2,5 pct. i onsdagens handel.

Kursfaldet kommer i kølvandet på, at medicinalkæmpen Novo havde kapitalmarkedsdag mandag.

Det blev en dag, hvor Novo blev kastet ud i et ordentligt dyk, da investorerne ikke var tilfredse med de nye meldinger fra selskabet.

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, skyldtes den dårlige stemning, at der mangler konkrete nyheder, som kan drive aktien frem.

Novo-aktien er faldet med næsten 11 pct. siden mandag.

Læs også: Særlige aktier buldrer frem, men nu kommer aktiechef med en advarsel

Ambu-aktien steg med 3,8 pct., og indtog dermed førstepladsen i C25-indekset.

Der er ingen selskabsspecifikke nyheder, der giver anledning til stigningen.

Aktien i medicoselskabet har dog været inde i en svær periode. 

Siden selskabet præsenterede regnskab for tredje kvartal, er aktien faldet med næsten 14 pct.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

Ambu: +3,8 pct.
DSV: +1,9 pct.
ISS: +0,9 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: +0,8 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: +0,6 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

Ørsted: -2,6 pct.
Novo Nordisk: -2,5 pct.
Tryg: -2,4 pct.
Zealand Pharma: -2,0 pct.
Pandora: -1,8 pct.

Læs også: Buffett-selskab køber op - sender aktie ud i vild stigning

Læs også: Analysehus udnævner C25-aktie til 'top-pick' - ser stigning på 43 pct.

Millionærklubben

Der sker masser af spændende ting på markedet disse dage. Novo-aktien har fået en kursmæssig overhaling af investorerne og i dagens udgave af Millionærklubben får vi to investorers syn på aktiecasen lige nu. Derudover skal vi høre om nogle af de emner, som de europæiske investorer diskuterer lige i øjeblikket, når vi får en frontlinjeberetning fra en investeringskonference. Og så diskuterer dagens panel et af investeringsverdenens store spørgsmål - hvornår skal du sælge? Panelet består af strateg hos kapitalforvalteren Brock Milton, Ole Søeberg og aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen. Vært: Adam Geil