Novo Nordisk er ikke klar til at lægge arbejdet med behandlingen af Alzheimers sygdom helt på hylden. 

Det er, selvom studier for nylig skuffede og ikke viste kognitiv forbedring hos patienterne, skriver Bloomberg.

Medicinalkæmpen kunne nemlig konstatere, at medicinen, Rybelsus, havde en ti procent eller mindre indvirkning på nogle biologiske markører, såsom nedbrydningen af hjernen. 

Derfor er medicinalkæmpen fortsat i gang med at grave i de indsamlede data, og det er derfor endnu for tidligt at sige, hvad de næste skridt vil være. Det konstaterede Peter Johannsen, medicinsk underdirektør hos Novo Nordisk til en konference for Alzheimers Sygdom onsdag.

Selvom resultaterne kan tyde på en blindgyde for behandling af Alzheimers sygdom, kan lægemidlet stadig vise potentiale for andre beslægtede tilstande. Det gælder for eksempel mild kognitiv svækkelse eller demens, lyder det fra Ron Petersen, direktør for Mayo Clinic Alzheimer’s Disease Research Center, ifølge mediet.

Læs mere: Investeringschef satser især på tre aktier i 2026: 'Man får næppe smukkere kurver'

Læs mere: Sidste chance for 300.000 danskere: Sådan sikrer du dig et markant skattefradrag i år

Millionærklubben

Kunstig intelligens har været det mest afgørende tema på de finansielle markeder siden slutningen af 2022. I dagens udgave af Millionærklubben tager vi et kig på, hvad fremtiden bringer for AI-temaet og diskuterer, om 2026 også kommer til at blive defineret og domineret af kunstig intelligens. Det gør vi med et kompetent panel, der består af aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen, der også er porteføljeforvalter her i klubben, samt adm. direktør i investeringsfonden Gesda Capital Peter Garnry. Vært: Adam Geil