Henter kommentarer

Novo Nordisk-aktien brager op i højeste niveau nogensinde - det mener analytikerne om aktien


Novo Nordisk-aktien er mandag fløjet op i det højeste niveau nogensinde.

Aktien i den danske medicinalgigant Novo Nordisk er da også steget med 75 pct. i løbet af de sidste 12 måneder.

Spørgsmålet er derfor, hvor aktien skal hen fremadrettet?

Ifølge data fra Bloomberg er der 32 analytikere, som har dækning af aktien. Af dem har 20 en købsanbefaling, mens ni analytikere har en hold-anbefaling. Tre analytikere har en sælg-anbefaling på aktien.

Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så mener de samlet set, at Novo Nordisk-aktien er fløjet for højt op. 

De mener, at Novo Nordisk-aktien skal bevæge sig i kurs 831 kr. Det skal ses i lyset af, at Novo Nordisk-aktien er fløjet op i det højeste niveau nogensinde. Den handler nu i kurs 874 kr.

Blandt dem, der er mest positive over for Novo Nordisk-aktien, finder man DNB. De har en købsanbefaling og et kursmål på 1.000 kroner.

I den anden ende af skalaen finder man analysehuset Morningstar, hvor man har en sælg-anbefaling og et kursmål på 540 kr.

Læs også: Storbank: Novo-rival kan stige yderligere 30 pct. i år 

Læs også: Novo Nordisk-aktien flyver til vejrs - det er der sket