Novo Nordisk-aktien i markant fald - det er der sket


Novo Nordisk-aktionærer fik en skuffende start på ugen, da aktien mandag blev sendt ned med 4,3 pct. Kursfaldet gjorde Novo til dagens største taber på det danske aktiemarked.
Faldet kom samme dag, som den amerikanske højesteret ifølge nyhedsbureauet Reuters har afvist at behandle en klage fra en række store medicinalkoncerner, herunder Novo Nordisk, mod de amerikanske Medicare-prisforhandlinger.
Dermed står ordningen med forhandlede priser på udvalgte lægemidler fast. Det øger usikkerheden om indtjeningen i USA, som er et afgørende marked for Novo Nordisks diabetes- og fedmemidler som Ozempic, Wegovy og Rybelsus.
Samtidig har investorerne fortsat fokus på prispres og stigende konkurrence på fedmemarkedet, hvor Novo Nordisk blandt andet er under pres fra amerikanske Eli Lilly.