Henter kommentarer

Novo Nordisk angribes med lang række af søgsmål


Det regner med søgsmål ned over den danske medicinalgigant Novo Nordisk.

Novo Nordisk er involveret i omkring 2000 juridiske sager siden starten af 2023, viser tal fra Bloomberg ifølge mediet Finans

»Vi vil forsvare os imod anklagerne,« skriver Novo Nordisk i en udtalelse til Finans.

Den seneste sag kom frem i sidste uge, hvor Novo Nordisk er blevet anklaget for at føre investorer bag lyset i et gruppesøgsmål om skuffende resultater fra selskabets middel under udvikling CagriSema.

Størstedelen af sagerne er gruppesøgsmål om bivirkninger efter behandling med selskabets populære produkter Ozempic og Wegovy.

Læs også: Investeringsøkonom sætter ord på regnskab fra Novo Nordisk

Tidligere har vi her på Euroinvestor skrevet om, hvordan Novo Nordisk-aktien blev voldsomt straffet oven på de friske resultater for CagriSema, som investorerne længe har ventet skulle blive aftageren for Novos nuværende fedmeguldæg Wegovy.

Investorerne var så utilfredse med resultatet, at Novo-aktien blev sendt ned med over 20 pct. den 20. december, hvor resultaterne landede. 

Generelt har det været en svær tid for Novo Nordisk-aktien siden sommer. Det seneste år er aktien nede med 26 pct. 

På onsdag den 5. februar lander der årsregnskab for 2024 fra Novo Nordisk

Læs også: Strateg advarer om 'større udsving i aktierne': 'Regnskabsstorm' venter det danske marked i denne uge

Læs også: Økonom om indledt handelskrig: 'Et betydeligt handelspolitisk chok'

Millionærklubben byder 20. Februar indenfor til årets første Millionærklubben Eksklusiv. Hver evig eneste dag vælter det ud med historier om aktier og selskaber i en grad, der kan få enhver investor til at miste overblikket. Men fortvivl ikke, for der findes rent faktisk metoder, som du kan benytte til at vurdere, om den ene eller den anden virksomhed er god, sund og værd at investere i. Millionærklubben sætter fokus på alt det, du relativt let selv kan undersøge, inden du trykker på købsknappen, og debatterer, hvilket forarbejde der gør dig i stand til at forstå selskabets sundhedstilstand, inden du smækker hånden på kogepladen. Alt sammen så du kan træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michael West Hybholt, direktør i Regulær Invest. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer