Den danske medicinalgigant Novo Nordisk annoncerer onsdag morgen en omfattende transformations- og spareplan.
Her vil Novo Nordisk 'strømline' sin organisation og nedlægge 9.000 stillinger globalt - heraf 5.000 i Danmark. Det skal føre til besparelser på 8 mia. kr. ved udgangen af 2026.
Det fremgår af en meddelelse fra selskabet onsdag.
»Vores markeder ændrer sig, især fedmeområdet, som er blevet mere konkurrencepræget og forbrugerorienteret. Derfor må vi selv ændre os,« lyder det fra koncernchef Mike Doustdar i en udtalelse i forbindelse med meddelelsen.
Novo Nordisk forventer at nedskæringerne vil foregå på tværs af hele virksomheden. De besparelser som det vil medføre skal kanaliseres ind i 'vækstmuligheder' indenfor diabetes og overvægt - herunder kommercielle funktioner samt forskning- og udvikling.
»Det er altid svært at sige farvel til dygtige og værdsatte kolleger, men vi er overbeviste om, at dette er det rigtige at gøre for Novo Nordisks langsigtede succes. Vi har brug for et skift i vores tankegang og tilgang, så vi kan blive hurtigere og mere agile,« udtaler Mike Doustdar.
Transformationen medfører en engangsomkostning på omkring 8 mia. kr., primært i tredje kvartal 2025.
Det betyder, at Novo Nordisk nu nedjusterer sin forventning til årets driftsresultat (EBIT) fra en vækst på 10-16 pct. til 4-10 pct. ved faste valutakurser.
Selskabet forventer samtidig, at afskrivninger og nedskrivninger vil stige til omkring 21 mia. kr. i 2025, mod tidligere forventet 17 mia. kr.
Novo har i øjeblikket 78.400 ansatte på verdensplan, fremgår det af meddelelsen.
Novo Nordisk har været under pres på det seneste, da selskabet blandt andet er udfordret af såkaldte 'compounders', der producerer kopier af fedmemedicin, som Novo ellers har patent på. Derudover har den store konkurrent Eli Lilly fået godt tag i fedmemarkedet, mens Novo har været i et lavere gear.
Det har ført til, at Novo Nordisk-aktien er faldet næsten 66 pct. siden toppen i sommeren 2024.
Opdateres...
Læs også: Investeringsøkonom om Novo-fyringer: Inden for det forventede
Millionærklubben Eksklusiv: Cykliske aktier – står verden foran et kæmpe byggeboom?
Ligesom i showbizz går det op og ned i global økonomi, og det er noget, der i særdeleshed mærkes i byggeriet. Så hvad er udsigten for sektoren, og hvor befinder verden sig i det hele taget i konjunkturcyklen?
Ved dette eksklusiv-arrangement onsdag den 24. september sætter Millionærklubben fokus på gruppen af byggeriaktier og debatterer, om pilen ser ud til at pege op eller ned for den globale, og i særdeleshed den europæiske, evne og lyst til at bygge nyt.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Kristian Tornøe, CFA og aktieanalytiker hos SEB,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Peter Garnry, CEO i Gesda Capital.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner