Den tidligere mangeårige-chef for Novo Nordisks forsknings- og udviklings-afdeling Mads Krogsgaard Thomsen vender tilbage til den danske medicinalgigant som rådgiver. 

Det melder Novo Nordisk ud i forbindelse med dagens kvartalsrapport for første kvartal af 2026. 

Her fremgår det nemlig, at Novo har nedsat et Scientific Advisory Board i marts 2026. Her er Genmabs topchef Jan van de Winkel blevet udpeget som formand. 

Derudover består udvalget af tre eksterne rådgivere: John Maraganore, der er CEO hos JMM Innovations, Paul Berns, der er managing director hos ARCH Venture Partners og så Mads Krogsgaard Thomsen, der i dag er adm. direktør hos Novo Nordisk Fonden. 

Udvalget skal rådgive bestyrelsen om selskabets pipeline og udvikling af fremtidige lægemidler. 

Novo Nordisk-aktien stiger med 7,5 pct. ved middagstid efter dagens regnskab. Du kan læse mere om regnskabet her

Millionærklubben

Det er sæsonens helt store regnskabsdag med tal fra et hav af toneangivende danske selskaber. Millionærklubben står klar til et første blik på de mange udmeldinger med aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital og CEO Claus Johansen fra Global Health Invest i studiet. Med på telefonen er også CEO Jan Rindbo fra DS Norden om dagens økonomiske opdatering fra rederiet. Vært: Bodil Johanne Gantzel