Novo Nordisk har onsdag annonceret et partnerskab med biotekselskabet Vivtex om at udvikle medicin, der tages oralt, mod diabetes, fedme og relaterede sygdomme.
Det fremgår af en selskabsmeddelelse.
Vivtex kan med aftalen stå til at modtage 2,1 mia. dollar svarende til 13,3 mia. kr. samt royalties på fremtidige salg.
Novo Nordisk har altså været fremme med den store pengepung, og det er ikke uden grund.
Vivtex, som den danske medicinalkæmpe har indgået et partnerskab for milliarder med, specialiserer sig i at udvikle orale terapier, som ellers ville kræve injektion, fremgår det af selskabsmeddelelsen.
Sammen med biotekselskabet vil Novo Nordisk dermed udvikle den næste generation af behandlinger mod svær overvægt og diabetes, som kan indtages gennem oralt, uddyber selskabet.
Læs også: Investorerne sender aktien op - men garvet investor venter svar på centralt spørgsmål
Læs også: Aktiechef om 'ikke specielt dyr' C25-aktie: 'En fin case'

