Novo Nordisk kan trække væksten ud af dansk økonomi


Den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk har gigantisk betydning for den danske økonomi.
Faktisk har selskabet så stor betydning, at hvis Novos salg blev halveret ville det være et ordentligt slag for hele den samlede danske økonomi, viser en analyse, som Rockwoolfonden har lavet, ifølge Finans.
»En halvering af salget i medicinalindustrien ville koste to procent af BNP (bruttonationalproduktet red.), svarende til hele den nuværende vækst. Det betyder bl.a., at der ville forsvinde 13 milliarder kroner i de offentlige finanser,« siger fondens forskningschef, Jan Rose Skaksen til Finans.
I analysen er der formelt blevet regnet på, hvis hele medicinalindustrien oplevede en halvering, men Novo Nordisk fylder ekstraordinært meget i denne industri, lyder det fra forskningschefen.
Læs også: Bavarian Nordics vaccine bliver godkendt af canadiske myndigheder