Efter en lunken tirsdag blev de danske aktier mere værd i onsdagens handel, hvor sundhedsaktierne ledte an.

C25-indekset, der følger de mest populære aktier i vores lille andedam, steg med 0,6 pct.

Helt i top var Novo Nordisk, der tog et pænt kurshop, mens investorerne også tog pænt imod det nyeste strategiske træk fra Jyske Bank.

Læs også: Bankøkonom med advarsel til boligejerne: Dette scenarie er nu 'overvejende sandsynligt'

Novo Nordisk-aktien steg med 2,6 pct. i dagens handel.

Stigningen kom i kølvandet på, at sundhedsaktierne i USA især oplevede interesse fra investorerne, hvilket så ud til at smitte af på de danske sundhedsaktier.

Det kan du læse mere om her.

Samtidig har BNP Paribas været ude med en frisk analyse af aktien.

Finanshuset holder fortsat fast i, at man hverken skal købe eller sælge aktien, og kursmålet er sat til 295 kr., viser data fra Bloomberg.

Det indikerer et mindre kursfald fra onsdagens lukkekurs.

Læs også: Dansk senioranalytiker har fulgt aktien i årevis: Lige nu ser han et 'væsentligt potentiale' og 3 ting der kan udløse kurshop

Jyske Bank-aktien steg med 0,6 pct. i dagens handel.

Stigningen kommer i kølvandet på, at den danske storbank har indgået en aftale om at købe Formuepleje.

Formuepleje, der er en af Danmarks største uafhængige formueforvaltere, har cirka 14.000 investorer, en formue under forvaltning på 40 mia. kr. og knap 100 medarbejdere.

»Med købet ønsker Jyske Bank at bygge videre på Formueplejes stærke rådgivningsmodel, kunderelationer og kompetente medarbejdere,« lyder det fra topchef Lars Mørch.

Købet ventes at generere årlige netto gebyr- og provisionsindtægter på godt 0,2 mia. kr. og at bidrage positivt til koncernens resultat pr. aktie fra 2028.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

Novo Nordisk: +2,6 pct.
Coloplast: +2,1 pct.
Demant: +1,8 pct.
Genmab: +1,3 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: +1,3 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

Pandora: -2,2 pct.
Ørsted: -1,9 pct.
Royal UNIBREW: -1,2 pct.
FLSmidth & Co.: -1,2 pct.
DSV: -1,2 pct.

Læs også: Analytikerne fælder dom over danske aktier: Her er der flest penge at hente

Læs også: Aktiedirektør: Disse fire sektorer kan sikre dig 250.000 kr. i aktiespillet

Millionærklubben

De finansielle markeder er kommet skidt fra start i september. Inflation, højere renter og flere bomber i Mellemøsten presser stemningen og sender markederne ned. Så hvor gemmer de gode investeringsmuligheder sig lige nu? Det bliver Millionærklubben klogere på i dag, hvor vi skal høre om tre af de nyeste aktiekøb som Nordea-forvalter Victor Fabricius har gjort i sin modelportefølje Global 30. Derudover kigger vi frem mod ugens største regnskab fra Broadcom og vender bevægelserne i dagens åbning. Med i studiet er Victor Fabricius fra Nordea og aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen. Vært: Adam Geil