Novo Nordisk har fået gode resultater med en ny medicin mod blodsygdommen seglcelleanæmi.
Det oplyser den danske medicinalmastodont, der ellers er kendt for at sælge diabets- og fedmemedicin, i en meddelelse.
Den nye behandling, som hedder etavopivat, kan gøre en betydelig forskel, lyder det fra Novo Nordisk:
Patienterne fik færre smerteanfald
Der gik længere tid, før det første anfald kom
Næsten halvdelen fik en bedre blodprocent, hvilket betyder mere ilt i kroppen
Novo Nordisk planlægger at søge om godkendelse af behandlingen i anden halvdel af 2026.
Del:

