Novo Nordisk kan ikke vise en signifikant effekt på forebyggelsen af Alzheimerz i det såkaldte Evoke-studie. 

Det fremgår af en meddelelse og sender aktien voldsomt ned. 

Evoke-studiet viser således at aktivstoffet i Novo Nordisks fedme- og vægttabsmidler semaglutid ikke var bedre end placebo til at reducere progression i Alzheimers, fremgår det af meddelesen. 

»Selvom behandling med semaglutid førte til forbedringer af Alzheimers-relaterede biomarkører i begge forsøg, omsattes dette ikke til en forsinkelse af sygdomsprogressionen,« skriver Novo Nordisk

Novo Nordisk-aktien falder med omtrent 8 pct. kort efter offentliggørelsen af resultaterne. 

Det fejlede forsøg vække skuffelse hos Novo Nordisks direktør for forskning og udvikling, Martin Holst Lange, der takker de deltagere, der har været med: 

»Vi takker oprigtigt alle deltagere og deres omsorgspersoner for deres betydningsfulde bidrag. Selvom semaglutid ikke demonstrerede effekt i at bremse progressionen af Alzheimers sygdom, fortsætter den omfattende dokumentation, der understøtter semaglutid, med at give fordele for personer med type 2-diabetes, overvægt og relaterede følgesygdomme,« udtaler han. 

Det skuffende forsøgsresultat sender som sagt Novo-aktien markant ned i mandagens børshandel. 

Novo-aktien er nu nede med 55 pct. i år indtil videre. 

Millionærklubben

Investeringsugen bliver skudt i gang med udsigt til stigende aktiekurser. Det sker dog i et turbulent nyhedsbillede, hvor fredsforhandlinger mellem USA, Ukraine og Rusland stjæler fokus og hvor debatten om kunstig intelligens, teknologi og betydningen for markedet fortsætter for fuld drøn. Millionærklubben forsøger denne mandag at give perspektiv på udviklingen og opdatere dig på, hvilke impulser det kan give din portefølje. Med i studiet er teknisk analytiker ved Aktieraadet og fast porteføljeforvalter i klubben Lars Persson, samt adm. direktør i Horizon3 Henrik Karlsen. Vært: Adam Geil 

Opdateres...