Henter kommentarer

Novo Nordisk-topchef sælger aktier for næsten 146 millioner


Topchefen i den danske himmelstormer Novo Nordisk har solgt ud af sine aktier.

Lars Fruergaard Jørgensen har mandag solgt flere end 180.000 Novo Nordisk-aktier til en værdi af næsten 146 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra den danske medicinalmastodont Novo Nordisk

Læs også: Analytiker om Novos vilde milliardopkøb: 'Det er kæmpestort'

Novo Nordisk har i månedvis stjålet opmærksomheden på de finansielle markeder, fordi selskabet position inden for diabetes- og fedmeområdet har gjort Novo Nordisk til det mest værdifulde selskab i Europa og et af verdens allerstørste selskaber målt på markedsværdi.

Læs også: Markedsanalytiker: Alt du behøver vide om Novo Nordisks regnskab 

Novo Nordisk-aktien er steget næsten 70 pct. i løbet af de seneste 12 måneder. 

Novo Nordisk-topchefen er stadig investeret i den danske folkeaktie, der har specialiseret sig inden for diabetes og fedme. 

Han har fået tildelt 139.422 aktier som et led i bonusprogram. De har en samlet værdi af 113.419.797 kr.

Han har solgt 180.000 Novo Nordisk-aktier til en samlet værdi af 145.787.993. 

Topchefens enorme handel er fordelt over række handler, hvor Novo Nordisk-aktien sælges i kursniveauet 801-818 kr.

Novo Nordisk oplyser i samme ombæring, at seks andre i Novo Nordisk-toppen også har solgt ud af deres aktier i Novo Nordisk. De har ifølge Medwatch solgt 208.571 aktier til en samlet værdi på 169.220.881,32 kr.

Læs også: Milliardforvalter: Novo Nordisk-aktien kan blive fordoblet

Læs også: Bonus på vej: Tusindvis af Novo-medarbejdere forgyldes